Henrik Ibsens skrifter

Som svar på ​Deres skrivelse må jeg minde Dem om, hvad der ikke kan være Dem ubekendt, nemlig at jeg selv allerede ​i begyndelsen af November måned forrige år på Theodor Ackermanns forlag hersteds har udgivet en tysk originaludgave af mit skuespil «Samfundets støtter». ​En oversættelse fra Deres hånd er således ganske overflødig, og en bearbejdelse, således, som De stiller den i udsigt, må jeg på det bestemteste frabede mig.

Hvad De skriver om Deres strygninger i første akt er komplet meningsløs tale og vidner om at De aldeles ikke har forstået det værk, som De har tiltroet Dem dygtighed nok til at

Faksimile

bearbejde. Selv for den simpleste literære ​fusker synes mig dog det måtte være indlysende at i dette stykke kan ingen roller udelades og ikke en eneste replik stryges. ​Stykket er også i uforkortet og uforvansket skikkelse allerede antaget på mange tyske teatre.

Skulde De, til trods for hvad jeg her har sagt Dem, alligevel fremture i Deres forsæt og således af ukyndighed forvanske og fordærve mit arbejde, så lader jeg Dem herved vide at jeg ​uopholdelig ​gør sagen til genstand for fortjent omtale i den skandinaviske presse; den skal blive bekendt lige til de højeste steder, og hvad heraf vil resultere, vil De i sin tid få erfaring for.

Denne advarsel har jeg ikke villet tilbageholde. Det er endnu tid for Dem til at undlade den mishandling af mit værk, hvorved De i Deres brev har truet mig, og for Deres egen skyld råder jeg Dem at betænke, hvad De gør.

​Mit stykke kommer forøvrigt i uforvansket skikkelse til opførelse på

Faksimile

mindst to andre berlinske theatre, hvor det allerede er antaget, så publikum vil få rigelig anledning til at anstille en sammenligning. Lader De alligevel det bebudede ​makværk fremtræde for offentligheden, så skylder De mig ialfald den æresoprejsning, på Stadttheaters plakater at lade trykke ​«verstümmelt von Emil Jonas».